Om Kvarts

Kvarts – kunsthåndværk og design i særklasse

I Ågade 26 i Aalborg ligger butikken Kvarts. Kvarts drives af 6 forskellige kunsthåndværkere og designere, der arbejder indenfor så forskellige områder som mundblæst glas, keramik, procelæn og børnetøj.

Kvarts er butikken for dig, der sætter pris på godt håndværk og det helt unikke udtryk – til dig der vil ha’ noget ikke alle andre har! Så kig ned i Ågade og gå på opdagelse blandt kopper i alverdens former og farver, glas i smukke nuancer, store unikaværker for de vilde og de stille og gennemført børnetøj med humor og stil. Vi glæder os til at se dig.

Åbningstider

Torsdag og fredag fra 10.00 – 17.30

Lørdag fra 10.00 – 13.00

Vil du gerne besøge butikken udenfor vores normale åbningstider er du velkomme til at ringe på 96300865 så finder vi ud af det.

Nye medlemmer af Kvarts

Kvarts er en kollektiv butik, hvilket vil sige at vi er 6-8 kunsthåndværkere, der er sammen om at drive butikken. Vi skiftes til at passe butikken og deles om udgifterne til den. Er du kunsthåndværker og kunne du tænke dig at være med i Kvarts er du velkommen til at kontakte os med prøver af dine ting, så vil du komme i betragtning næste gang vi har brug for et nyt medlem. Vi glæder os til at se hvad DU laver!

Kunstforeninger

Sidder du i en kunstforening eller er I en mindre gruppe (max. 15), der kunne tænke jer at komme ind og se butikken og høre om vores arbejde med kunsthåndværket er du/I velkomme til at kontakte os på 96300865.

Venlig hilsen

Isabel Kristensen, Else Rasmussen, Anna Johandottir, Dorthe Hansen, Anja Bruun Sørensen  og Rikke Precht.

Sorry, the comment form is closed at this time.