aug 292018
 

Det findes rigtig mange gode kortspil. Faktisk er der jo skrevet hele bøger om forskellige kortspil og reglerne dertil. Og kortspil er bestemt også noget, som man både kan have en masse morskab ud af og samtidig også kan få en hel del lærdom igennem. Man kan både træne strategi og hukommelse gennem kortspil og for børn er der også mulighed for både at lære at tælle og regne.

Børn elsker at spille kort. Men en af de ting som de kan have ret svært ved er at blande kortene. Og det kan nogle gange tage glæden ved spillet væk fra dem. Så selv om det på sigt selvfølgelig er en god idé, at de får lært at blande kort, og derved får trænet deres finmotorik, så er det selvfølgelig lige så vigtigt, at de i det hele taget bliver ved med at spille.

Og til at hjælpe med at holde styr på de drilske kort, når de skal blandes, kan en kortblander være en rigtig god idé. På den måde kan børnene selv holde spillet kørende og behøver ikke hjælp hver gang en runde er slut og kortene igen skal blandes.

Og der er jo rigtig mange sjove kortspil at vælge i mellem for børnene. Et af de voldsomt populære er spillet Uno. Her kan de voksne selvfølgelig også sagtens være med. Og ofte vil de endda opleve, at børnene er ganske overlegne, når vinderen skal findes.

Kortspil kommer i et utal af former og behøver naturligvis slet ikke komme i den gængse form med fire farver og tal fra et til tretten. Kort kan lige så godt være med forskellige motiver eller billeder og kan på den måde anvendes i et hav af sammenhænge. På den måde er det let at lave spil til alle aldersgrupper og interesser. Og det har producenterne af de forskellige spil så absolut forstået, så der findes noget for en hver smag.