Kvarts og Kunsthåndværk
Der er ingen tvivl om at kvarts i århundreder – ja jeg tør endda sige årtusinder har været brugt til udarbejdelse af smykker og andre pyntegenstande. Det er naturligt, smukt og såmænd også miljøvenligt.
Smykkestenene sælges under rigtig mange forskellige navne, f.eks.
- Bjergkrystal
Farven er hvid og bjergkrystallen kan findes over hele verden. De største krystaller er omkring 2-3 cm. lange.
Et lille kuriosum er i øvrigt at ordet “krystal” kommer fra græsk og betyder “is”. I gamle dage troede man nemlig at krystallen var en istap, der var udsat for så megen frost, at det slet ikke kunne tø op igen. - Ametyst
Hvor bjergkrystallen er noget almindelige også i Danmark, så skal man ud over landets grænser for at finde ametyst. Man behøver dog ikke at bevæge sig længere væk end til Tyskland. Men skal man have topkvaliteten, der ofte bruges i smykkeindustrien skal man helt til Sri Lanka. Farven er i øvrigt lilla, klar eller gul.
- Citrin
Skal du vænnes af med at ryge eller spise for meget siges citrinen at være den sten du skal have fat i. Citrinen indeholder lidt jern og er derfor fra naturens hånd udstyret med en lidt gullig farve.
- Tigerøje
Namibia er storleverandør af kvartstypen tigerøje. I modsætning til de andre kvartstyper er der her masser af farve-overgange imellem de forskellige lag. Tigerøje er derfor meget populær som smykkesten blandt forskellige kunsthåndværkere.
- Falkeøje
En afart af Tigerøje, hvor farverne nu ikke længere er gul/brune, men i stedet blå. Rigtig flotte og meget populære (dog ikke så populære som tigerøje).
Forarbejdning
Ovenstående er blot nogle af de forskellige kvarts-typer, der findes i handelen i dag. Nogle af dem er forarbejdet på forskellig vis, så de alle bringer det bedste af mineralet frem.
For kunsthåndværkere er kvarts derfor også et lille stykke af Paradis af komme til at arbejde med. Ikke to stykker er ens, så udtrykkene på de forskellige øreringe, fingerringe, halskæder mv. bliver meget forskellige fra smykke til smykke. Så hvis du kører forbi en smykke-designer så kan jeg slet ikke opfordre dig nok til at kigge ind og se hvad han/hun har i montrerne. For det smykke med f.eks. Falkeøje du finder i en gårdbutik i Fjaltring kan være meget anderledes end det du finder på Strøget i København.
Spændende – jeg tror ikke så meget på den såkaldte “healende” effekt, som nogle tilskriver hel- og halvædelsten – men der er ingen tvivl om at de er smukke at se på!