Smykker er også kunsthåndværk
Nu kan vi sikkert sagtens bevæge os ud i en voldsom diskussion om, hvorvidt herresmykker er kunst eller ej. Men faktisk er det noget sludder, for kunst er, hvad den enkelte beskuer vurderer, det er. Og for nogle skal der altså nærmest museumslugt til, før der er dømt kunst, mens der for andre blot skal en visuelt eller sanseligt god oplevelse til. Sidstnævnte er det, jeg hælder til. Og derfor kan jeg sagtens vurdere en fingerring, en haldskæde eller et andet smykke som både kunst og kunsthåndværk!
Mandesmykker er sgu også kunst!
Jeg gider ikke den elitære tilgang til det med, hvad der er god stil eller ej. Hvis jeg kan lide det, er det god stil for mig – og så er den ikke længere. Og jeg er så en af dem, der uden at blinke bærer smykker, selvom jeg er så testosteron pumpet som nogen. Og jeg shopper! Primært online faktisk, for udvalget af smykker til mænd på nettet er større end i almindelige butikker.
Jeg handler meget på nettet i det hele taget, for det er nemt, og jeg slipper for at vade rundt mellem bredmåsede forstadsfruer med svedlugten delvist maskeret af billig parfume, som man jo altid gør i Magasin og andre butikker af den kaliber. Næ – online kan jeg sidde i ro og mag, klædt som jeg vil og uden at bumpe ind i mennesker.
Min gamle og umådeligt elskelige ven i England – Michael Corleone (ja – det hedder han sgu!) er nøjagtig lige som jeg, og han har sin egen yndlingsbutik med smykker. Som han siger det: “I’m buying my jewelry online and in a Danish store in Great Britain” 🙂 Det er denne her: www.marjoe.co.uk
Maskulin eller feminin?
Kunst eller ikke kunst er én ting. En anden er, om mænd med smykker er fimsede og feminine. Og ja, det kan de da godt være, men så er de det altså også uden smykkerne! En mand, der er maskulin, bliver ikke et hak mindre maskulin af at bære et eller flere smykker. Faktisk ofte tværtimod – en mand med maskuline smykker understreger faktisk, at han er en mand. Og så er der altså noget herligt distance til det bedre borgerskab i en fyr, der bærer de smykker, han nu kan lide at bære. Eller hvad?
Uanset om du er enig eller ej: Det her er sgu da flot:
Er det bare mig, eller er der ikke noget ekstremt maskulint i sådan en sag? Og i at turde vise, at kærlighed i form af ordene “True Love” er noget, man som nad godt kan hige efter? Jeg synes det sgu – men hvad synes du?
