Afbudsrejser og forsinkelser
Min mand har overtalt mig til at tage med ham til London, når vi får lov til at rejse igen. Han ved godt, at jeg ikke bryder mig om at rejse. Jeg er ikke helt tryg ved at skulle flyve. Men han har jo ret i, at der omkommer flere mennesker i bilulykker end ved flyulykker. Så da han ikke har set sin familie i mere end et år nu, så kunne jeg ikke argumentere imod hans argumenter for, hvorfor vi skal til London og se dem. Han har allerede booket flybilletterne. Han siger, at der er mange gode tilbud at vælge imellem.
Afbudsrejser
Man skal bare søge efter flybilletter til London, og så kan man finde utrolige tilbud. Lidt ligesom med for eksempel afbudsrejser. Jeg er sådan set ligeglad med, om det er billige flybilletter, han finder, eller om de er dyre. Det, som jeg tænker på, er sikkerheden. Ikke kun sådan Covid-relateret, sådan som alle taler om. Også sådan rent teknisk. Er flymekanikerne kompetente. Har kaptajnen holdt sig fra alkohol i, de sidste 24 timer inden han skal flyve? Vi ved jo godt, at ansvaret som kaptajn på et fly er stort, og at nogle luftkaptajner kan gå hårdt til vodkaflasken, når de har fri – simpelthen fordi de vil væk fra tanken om det ansvar, de tager, når de sætter sig i cockpittet.
Forsinket fly er værst
Men det værste, der kan ske for mig, er, hvis der er flyforsinkelse. Det betyder nemlig, at jeg får mere tid til at tænke over alle de potentielle ting, der kan ske under flyveturen. Ja, jeg ved godt, at jeg overdriver. Men når man har en livlig fantasi – og en lille fobi – så kan man altså godt opdigte forfærdelige ting. I mit tilfælde er det flyulykker. Jeg må til lægen og fortælle ham, at han skal skrive en recept til mig – til noget beroligende, jeg kan tage, så rejsen til London ikke bliver et mareridt.