Polen & Warszawa

9. marts 2019 0 Af oliver

Så skal jeg til det igen. Møde i Warszawa denne gang. Vores internationale organisation har årsmøde d. 16/5, og jeg skal som repræsentant for den danske afdeling deltage i mødet. Det plejer at være lidt kedeligt, men hvis jeg møder bare tre mennesker, jeg kan tale med, og vi kan udveksle gode idéer til at komme videre, så er det en gevinst.

Fly til Polen

Derfor har jeg ledt efter flybilletter til Warszawa. Det er nemt at komme dertil herfra København. Så det er ikke et problem. Jeg har mange valgmuligheder. Jeg så faktisk, at billetten er rørende billig, og når organisationen betaler min billet + hoteludgiften, så overvejer jeg egentlig at tage min søde viv med mig. Hun elsker at rejse og har intet imod at bruge en enkelt dag alene. Da mødet er på en torsdag, vil det betyde, at jeg skal rejse ud onsdag og hjem igen fredag. Så hvorfor ikke forlænge opholdet, så min kone og jeg kan få fredag og lørdag sammen i Warszawa. Det siges jo at være en meget smuk by. Flybilletterne til Warszawa er ikke ret meget dyrere, hvis jeg forlænger opholdet. Jeg dækker udgiften til hendes flybillet, og så sørger jeg for, at fakturaen til hotellet bliver delt i 2.

Én til organisationen for mine overnatninger fra onsdag til fredag, og én til mig for overnatningerne fra fredag til søndag til mig. Så er det vist ok for alle. Min sekretær plejer at være rigtig god til at ordne den slags, så vi ikke får kludder i regnskabet.

Jeg køber en god flaske vin på vej hjem, og når jeg så er kommet hjem, så får min frue et glas vin og en kærlig invitation til Warszawa. Jeg glæder mig allerede. Elsker at rejse på den måde: Lidt arbejde og lidt mere fornøjelse. Bedre bliver det ikke.

Kan du også lide at rejse? Tjek denne blog ud.

Disclaimer